mandag den 10. juli 2017

Succes!

Helt ærligt havde jeg på forhånd tænkt, at der nok ikke kom mange til min åbne have i weekenden. En Havefestival "midt" i sommerferien hvor "alle" i København og omegn er rejst på ferie.....

Men jeg tog fejl - det blev en kæmpesucces - jeg trækker mine tanker tilbage - og takker inderligt alle som valgte at komme forbi her og se hvad jeg går og pusler med i al min fritid.

Det strømmede ind ad havelågen imellem kl. 11 og kl. 16 og jeg var travlt beskæftiget med at hilse på nyankomne, svare på spørgsmål og snakke om have, have og have.

Hvordan tæller man folk som kommer ind ad lågen i en strøm og går både med og mod uret rundt i haven og tilbage igen og man samtidig hilser, snakker og svarer på spørgsmål? Ja jeg opgav, men et slag på tasken, og ud fra antallet af de foldere jeg havde lavet, er ca. 100 besøgende.

Aldeles overvældende og jeg takker alle fordi I kom, det var fil'me hyggeligt!

Havebilleder har jeg vist en del af i de seneste indlæg, så her kommer alle havens dimserier.

Det er under en måned siden at murerne pakkede stilladset sammen og jeg kunne endelig stille borde og krukker på terrassen. Netop igår var det terrassevejr og der var kaffe og hyggelig stemning omkring bordet.

Måske husker du at jeg har haft en Alkymist rose op ad muren - se den kommer stille og roligt igen inde bag bordet. Den fine Astilbe nederst i billedet fik jeg af Jette fra "Mit lille gods".

I krukkerne på terrassen er der dels krydderurter dels sommerblomster og så selvfølgelig mine små træer - pærekvæde, figen, fersken og liguster.

I drivhuset er indretningen som den plejer - vi nyder at spise her, hvor det føles som at være ude selvom vejret ikke er det bedste. 

Jeg har længe puslet med tanken om at indrette mit gamle miniorangeri med miniaturemøbler og sager. Et loppemarked gjorde udfaldet, da jeg fandt de små porcelænskopper og så greb det om sig.

Ja, jeg leger og jeg hygger mig med det - drømmen er at lave et pottebord.

Vand har vi som bekendt mange steder og disse er ikke ukendte for de som har fulgt bloggen i flere år.  Ovenover et fuglebad som jeg har støbt.

Her over fra betonkarret som Flemming har støbt, i karret svømmer skønne guldsmede i kobber.

Spejlbassinet (5 cm dybt) er altid populært. Både hos folk som ser det første gang og hos os der bor her. Vilmer går aldrig uden om - altid tværs igennem.

 Vi elsker vores pavillon. Her skinner aftensolen og herfra kan vi nyde spejlbassinet.

Og så er der potteskuret, som er en nødvendighed. 

Imens murerne var igang og jeg rastløs ventede på at komme igang i drivhuset, malede jeg hvidt indvendigt og fik sat nye hylder og ny bordplade på skinner på væggen, så nu er er mere plads til at stå og mere hyldeplads til alt det løse og lidt hyggeligt blev her også.

Måske tror I at have-riet skal lidt på pause efter nogle intense uger, men nej - på lørdag drager jeg på haveweekend i Sverige - og hvor jeg glæder mig!

Ha' det godt!

15 kommentarer:

  1. Endnu en gang tak for at du åbnede din smukke have for alle os vi-kan-ikke-få-haveoplevelser-nok, og tak for kaffe - og så må I ha' en rigtig god tur til Sverige

    SvarSlet
  2. Hvor er det herligt at læse om alle jer der har holdt åben have med stor succes. Og der ser også dejligt ud i din have Lisbeth, det er ved at være nogle år siden jeg har set den, og der er sket en del. Håber min vej falder forbi engang igen. Rigtig god tur til Sverige, spændt på at høre hvad du har fundet på. :o)

    SvarSlet
  3. Hei Lisbeth. Så moro at det ble en suksess. Du har det jo så flott. God tur til Sverige. Fortsatt god uke til deg.
    Hilsen Hanne-Lise.

    SvarSlet
  4. Selvfølgelig blev din åbne have en succes, Lisbeth :-) Dejlige billeder du viser. Jeg ved godt det ikke er SÅ meget et havebillede, men mit yndlings- er det af Vilmer i spejlbassinet :-) Man siger ellers at westier ikke kan lide vand, men mine to elsker også vand.
    Havetur til Sverige ... Det lyder godt! God tur!
    Kh Nana

    SvarSlet
  5. Godmorgen Lisbeth. Dejligt at høre at du havde en skøn åbent have dag :-). Jeg er helt vild med dit miniorangeri med indhold. Hvor er det nogle fine ting du har fundet. God tur til Sverige :-). Mange hilsner Mette

    SvarSlet
  6. Det var da en overvældende succes, tillykke med det. Jeg er vild med alle dine dimserier, især dit miniature orangeri - genial ide. Også dejligt at have et rigtigt potteskår, hvor man kan stå og sysle med kreationerne :)
    God tur til Sverige

    SvarSlet
  7. Hej Lisbeth.Endnu engang tusind tak fordi jeg måtte besøge din dejlige have.Og dejligt at der kom så mange gæster.
    Er også vild med dit lille orangeri med de små møbler.Det skulle jeg bare have vist.Har en del små fine møbler som jeg har købt i London som du kunne få.
    Jeg er spændt på at høre om jeres tur til Sverige når i vender hjem derfra.Og dejligt at du blev glad for den rosa Astilbe.
    Rigtig dejlig dag Knus Jette

    SvarSlet
  8. Det ser dælemar også fint ud.

    SvarSlet
  9. Ja din have er uden tvivl også et besøg værd, det var der åbenbart mange, der syntes, så også du må pakke pessimismen ned :) Det er umuligt at tælle, når først det går løs, men vigtigt at få snakket med folk, det er så hyggeligt.
    God tur til Sverige.

    SvarSlet
  10. Hvor dejligt at høre, at det var en succes - men det er altså også en skøn have, du har :-)
    Knus

    SvarSlet
  11. Til lykke med successen! Åbne haver er sådan et fedt koncept.

    SvarSlet
  12. Din have ser rigtig smuk ud. havde desværre ikke selv tid til at kigge på haver, da vi har travlt her inden vores åben have, men måske næste år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Forøvrigt; grunden til jeg har helt styr på, hvor mange gæster jeg fik, var at min mor satte streger på et stykke papir hver gang, der dukkede nogen op. Jeg selv mistede nemlig meget hurtigt overblikket. Haha.

      Slet
  13. Gratulerer og vel overstått åpen hage. Så gledelig at så mange kom. Det er en flott opplevelse. Jeg gjorde det for første gang i fjor og har så mange fine minner. De fikk da jammen se en flott hage de som kom til deg!

    SvarSlet
  14. Så smuk en have. Kan godt forstå det var en succes.

    God søndag
    Charlotte

    SvarSlet

Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar hos mig:o)

You might also like:

Related Posts with Thumbnails