søndag den 31. december 2017

Slut på julen og klar til et godt nyt år.

Så er juletræet og -pynten pakket væk for i år og grene fra magnolietræet taget ind i stuen. Det var lige før jeg havde brudt min vane og ladet det hele være her et stykke tid endnu, for jeg var ikke klar til at give slip på "julepuppen".

Vores jul i år var med stor glæde og sorg. Stor glæde fordi vores to drenge kom og slog sig ned her i flere dage. Noget som ikke er sket siden sidste jul. Men at vi igen i år kunne være os fire fuldstændig som vi altid har været i julen - det var så dejligt og hyggeligt.

Desværre blev vores ene hund, Vilmer syg og det, som vi troede var mavesmerter p.g.a. noget gigtmedicin han var begyndt at få, viste sig at være en stor svulst i milten.

Han var blevet undersøgt først i december og dengang fik vi at vide at blodprøverne viste at hans indre organer var raske. 

Men d. 25. dec. om morgenen kørte jeg til dyrehospitalet, og da jeg havde fået diagnosen, var der ingen tvivl hos mig om, at han skulle have fred. Jeg sad med ham og alt foregik på den fineste måde

Her er Vilmer i august - vi savner ham - han var sin helt egen "personlighed" og vi har haft så meget sjov og glæde med ham.

Vi har heldigvis stadig Luffe som fylder 16 år om nogle dage. Det er underligt at gå tur med kun én hund - der er ingen "diskussioner" om hvilken vej vi skal - ofte har jeg stået med armene bredt ud i to retninger og ingen hund har villet give sig, nu styrer Luffe. 

Og vi har været i skoven igen for godt nok orker han ikke lange ture op og ned ad bakker, men kortere distancer i ujævnt terræn kan kan klare og han nyder det.

Han leder efter sin ven når vi kommer hjem fra en gåtur. Vilmer ville altid i haven og tage en runde efter en gåtur, Luffe vilde ind - nu tager Luffe runden ned bag buxbomhækken omkring spejlbassinet for at se..

Kære alle - jeg ved at der er meget værre sorger end et kæledyrs død og man skal sætte tingene i perspektiv. En hund lever et vidst antal år og så går den videre. Mine hunde har været en del af mit liv her på bloggen og derfor deler jeg det også med jer her. Men livet går videre også her hos os.


Jeg vil nu ønske et rigtig godt nytår og ønske jer alle et godt og lykkebringende 2018!

Jeg ser frem til haveåret 2018 og måske ses vi til et arrangement eller plantemarked et eller andet sted.



lørdag den 23. december 2017

Glædelig jul

Her står den på forberedelser til juleaften, rengøring, kogning af fond til sovsen og fod på juletræet som er kommet ind på besøg derudefra og som skal pyntes idag.

Haven ser ret kedelig ud i det våde decembervejr så julestemningen kommer bedst til udtryk når mørket falder på og vi kikker ud på julelysene i lanterner og på stativer derude.

Her i slutningen af året og i den mørke tid er det dejligt at se  og tænke tilbage på året som gik. På min iPhone har jeg en app som kan finde de ni mest likede billeder i 2017 på Instagram. Jeg har ikke tusindvis af følgere og heller ikke tusindvis af likes, men jeg synes at det er ret flot med de hundreder jeg har.

Et tilbageblik på de øjebliksbilleder jeg har postet på instagram vækker dejlige minder. Især billedet af hundene i anemonehavet i skoven rører mig - det føles som så længe siden anemonerne blomstrede.

Idag finder vi juletræspynten frem og med billeder fra sidste års juletræ ønsker jeg jer alle

 Rigtig glædelig jul!


søndag den 10. december 2017

Tre havebøger til ønskesedlen - ikke sponsoreret

I år er det første gang i efterhånden mange år, hvor jeg ikke har en havebog på ønskesedlen. Det er ikke fordi jeg ikke ønsker mig flere, men jeg synes at min familie skal have lov at vælge imellem nogle andre ønsker for en gangs skyld.

Hvis du endnu ikke har skrevet ønskeseddel og kunne have brug for et par havebogsanbefalinger får du tre forslag her - alle tre bøger har jeg fået i år.


The Art of Gardening af R. William Thomas
- fik jeg i fødselsdagsgave i september.  Jeg går meget op i  at skabe en plantesammensætning som i et samlet hele udgør en form for billede, med farver og former som kompletterer hinanden.  I denne bog er der så meget inspiration som kan overføres til en mindre have eller et enkelt bed.


Chanticleer ligger en halv times kørsel fra Philadelphia (pokkers at jeg ikke lige havde fanget det da vi var der sidste år).  Haven er delt i områder som hver har et tema - en skærehave, en køkkenhave, en skyggehave, en ruinhave m.fl.

Den første del af bogen omhandler havens tilblivelse og design. Anden del af bogen handler om planterne. Teksterne ledsages af smukke billeder af f.eks. belægning, bark på et træ, tæt på en blomst eller der zoomes ud og man får mulighed for at se hvor smukt et enkelt træ kan være med sit særlige kendetegn, barken, blomsten, bærret eller høstfarven - det som gør planten værd at plante for at komplettere. 

Det er havens gartnere som fører os igennem havens anlæg og fortæller om valget af planter og design. Og man følger haven over et år og oplever dermed hvordan et område topper om foråret og et andet om efteråret o.sv.


Nordiske haver af Claus Dalby
- købte jeg da den udkom i foråret, fordi jeg havde luret at bogen bl.a. indeholdt et afsnit om Ulf Nordfjells egen have langt mod nord samt et afsnit af Tage Andersens Gunillaberg - to personer som jeg  beundrer jeg meget. 


Men bogen rummer mange andre spændende haver end disse to. Her er endnu en bog til glæde og inspiration for de der holder af emnet havedesign vil inspireres af design og planter og et ekstra plus er at bogen er ikke kun er dedikeret til ét havetema. 

Claus Dalby tager os på tur i forskellige nordiske haver og han er tilbage til stilen i sine første bøger Havedrømme I og II samt Hemmelige haver, hvor vi ser vidt forskellige havetyper og fællesnævneren "Nordiske" favner bredt.

Dejligt, og en bog lige efter mit hjerte. Claus Dalby har et kæmpestort netværk inden for haveverdenen og han kommer virkelig omkring mange smukke haver. Tak fordi han deler dem med os.

Havernes ejere har sans for at skabe haver som falder ind i landskabet og/eller harmonerer med grundens bygninger og det er efter min mening vildt inspirerende.  Bogen er spækket med store lækre billeder.


Cottagehave Tante Grøns haveunivers af Jytte Aggerholm Justesen
- er et must for en person som mig. Jeg elsker at beskæftige mig med have. Jeg bliver fyldt at en glæde og en følelse som jeg ikke kan beskrive med ord, når jeg ser planter i sammenhæng i en have eller når jeg færdes i naturen. Jeg fyldes af en ro og en tilfredshed når jeg ser et landskab.

Den glæde og den følelse kan Tante Grøn alias Jytte beskrive med ord så smukt og så præcist, at jeg næsten tror at hun har været inde i mig.


Tante Grøn har en mission med sin bog - hun vil dele sin havebegejstring med andre, lære andre om hvordan man kan skabe sin egen Cottagehave. Ingen behøver nødvendigvis at pløje hele græsplænen op og gøre som hun har gjort på sit skønne sted i Flade, men alle skal have lov til at mærke den glæde det er at have en smuk blomsterblanding i sin have. 

I bogen fortælles om den historiske baggrund for Cottagehavestilen og vi læser historien om Jyttes egen have i Flade som blev forvandlet fra en almindelig landbohave til den blomsterrige have den er idag, før hun egentlig vidste, at der fandtes et navn for den stil. 

Det er medrivende og dybt rørende at læse om havens betydning for Jytte og hvordan hun også i svære tider bruger arbejdet i haven til at holde sig oppe, om hvordan hun f.eks. plantede hundredevis af narcisser på græsskråningen i en sorgfuld periode i hendes og familiens liv.

En del af bogen omhandler elementerne som gør et haverum - et fundament, havens stier, havens vægge, havens tag og der er også afsat plads til en del om planterne som hører til i en cottagehave. Alt det dejlige læsestof ledsages af utrolig smukke billeder fra haven i Flade. 

tirsdag den 5. december 2017

Julepynt

Jeg nåede det - jubii!

Julepynten kom frem i lyset og op i weekenden. Jeg synes, at jeg har så fine juleting at de skal frem først i december, så jeg i det mindste kan nyde dem i fire uger, herover er julekassen åbnet og venter på udpakning.

Selvfølgelig hører der også dekorationer til min julepynt og der må jeg indrømme, at jeg de senere år holder mig til de lidt nemme løsninger.  Gran klipper jeg i mindre stykker og lægger i bunker under en glasklokke, på et fad eller andet og til kalenderlyset bruger jeg mos og lidt småkviste af mistelten, lærk og indfarvet hør.


En Araucaria heterophylla også kaldet stuegran i vindueskarmen - helt enkel. 

Bedst som jeg troede at mine juleblomster skulle være hvide, besluttede jeg mig om i det øjeblik, hvor jeg købte kalenderlyset. Jeg valgte et kalenderlys med vinrøde tal og pludselig fik jeg lyst til lyserøde roser og hyacinter.

Både julekrybben, kalenderlyset og grandekorationen under glasset ser næsten ud som sidste år, men som jeg skrev i begyndelsen er tingene jo fremme i så kort tid at det bare er hyggeligt at se dem der igen.

Fugl på kvist, minder mig om foråret og at lyset vender tilbage om kort tid.

I år har jeg lavet et træ af mos og lavgrene.

Et lille moslandskab - grønt pudemos med kogle,  kobberæg og -blomst samt fyrfadsstager.

Der er lidt forkobringer på toppen af koglen

Vasen som jeg fik af mine kolleger i fødselsdagsgave med julestemning

I døråbningen mellem havestuen og stuen hænger lidt af hvert - nøjagtig som der plejer.

Også adventskransen ser ud som den plejer - dog er der kommet sløjfer om lysene i år.

Adventskransen set oppefra - det kan godt være at edderkopperne ikke kan lide den der orange-morbær, men det kan jeg.

Moskranse til hoveddøren og til cykelskuret

Kransene hænges op i sisalreb og ser lidt rustikke ud

På mit arbejde havde "pigerne" kreaaften i november og jeg lavede nogle planteplaneter både med husløg som på billedet, men også med hyacinter.

Vil du se nogle af mine tidligere julepyntninger så klik og læs 


eller se hvordan jeg pyntede sidste år HER 


Holder du også fast i julepyntningen som den var sidste år eller elsker du at ændre fuldstændig på opstillingerne fra år til år?


GemGem

You might also like:

Related Posts with Thumbnails